Lensmandsfiøjen kaldes også Fruerstuehuset. Bygningen menes at have afløst Mantel-tårnet som herskabsbolig. Bygningen har haft to etager. Nederst var slotsherrens køkken og fadbure. I køkkenet er bevaret resterne af en stor bageovn af teglsten. Bagningen foregik ved eftervar-me. Ovnen blev opfyret med grene og kvas, indtil den var glødende. Herefter ragede man aske og gløder ud med en våd halmvisk. Brødene blev skudt ind i ovnen på en træspade. Man satte et tællelys i det forreste brød, så man kunne se at placere de andre. I køkkenettilberedte man lensmandens måltider.
Til daglig stod menuen på f.eks. kål med forskelligt kød, fårekød med roer, svineryg med stegte eller kogte roer, oksekød med tørrede honningkager, høns i mælk og honning. Forbruget af mad var enormt. En kilde fra middelalderen fortæller, at ni mennesker, fem herremænd og fire tjenere, hver køddag spiste: 4 kg oksekød, 1 halvt lam, 1 kg indmad, 1 gås, 4 høns, 1 gris samt 1 fad saltmad og ærter og fisk.
Et udvendigt trappetårn førte op til den øverste etage. Her var lensmandens private værelser. Det største rum kaldtes Den store Fruerstue. 1610 var den møbleret med bl.a. tre borde, fire bænke, nogle stole samt et skab. Sengekammeret indeholdt i 1610 bl.a tre senge samt dyner, hovedpuder, gule og blå lagener og gule og brune kapper og frynser til en seng. To af borgens rundeller støder op til Lensmandsfløjen. De blev anvendt som kanapper. Den ene var forsynet med en kamin, og skorstenens forløb kan endnu ses i muren.