Middelalderlig fremstilling af konge og bisp
1149 gav den danske konge det meste af BornhOlm til ærkebispen af Lund. Middelalderens kirke var en stærk politisk magt og rådede over store landområder. På Bornholm blev Hammershus ærkebispens faste borg og kom dermed i begivenhedernes centrum.
Første gang, man hører om Hammershus, er i 1260’erne. Da anklagede kongen ærkebisp J.akob Erlandsen for uretmæssigt at have opført borgen. Jakob Erlandsen forsvarede sig med, at han kun havde udbygget en ældre borg. I de følgende “100 år blev Hammershus gentagne gange erobret af kongen, som dog hver gang måtte give borgen tilbage. I 1361 overlod
Hammershus (efter tegning fra begyndelsen af 1700-tallet)
Valdemar Atterdag Hammershus til ærkebispesædet på den betingelse, at kongemagten kunne kræve borgen, tilbage.
Christian II krævede og fik Hammershus i 1522. Kort efter blev Bornholm inddraget i kampen om magten i Østersøen. En af de stærke magter her var byen Lybeck, og i 1526 fik lybeckerne Hammershus som len af den danske konge.
1571 måtte de atter forlade Bornholm. Under svenskekrigene i 1600-årene kom Hammershus igen i brændpunktet. Svenske besættelser og erobringer vekslede med tilbagegivelse til den danske konge.
1660 blev forholdene afklaret. Bornholm var dansk, og der lå en dansk garnison på Hammershus indtil 1743.
Hammershus var allerede forfaldent, da garnisonen blev flyttet il 743, men derefter kom borgen til at henligge som et gigantisk stenbrud. 11822 indstillede »Den kongelige Commission for Oldsagers Opbevaring«, at ruinen blev fredlyst som nationalt mindesmærke, og dette blev tiltrådt ved kongelig resolusion. Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Som borgen ser ud i dag, er den et resultat af århundrederstilbygninger, ombygninger, nedrininger og endelig forfald.
Tiden omkring midten af 1500 tallet var borgens velmagtsdage. Dengang var borgen et vidtstrakt kompleks, med en Centralborg omgivet af en ringmur og med tre Forborge. Inden for murene fandtes en mængde bygninger med forskellige funktioner. Der var magasiner, stalde, værksteder, køkkener, bryggeri og bageri, kirke og boliger for soldater, tjenestefolk og herskab. Tilsammen udgjorde dette en selvforsynende enhed.
