Middelalderen betalte de bornholmske bønder tiende, skatter og andre afgifter til ærkebispesædet i Lund.
Disse blev hovedsagelig betalt i naturalier, der blev afleveret og midlertidig opbevaret på Hammershus.
Lybeckerne fik i 1526 Bornholm i pant. Fra denne tid stammer en opgørelse over de faste årlige indtægter fra øen:
700 tønder korn 180 tønder smør 11 okser
37 køer
56 stk. sommerkvæg (kvier) 37 svin
360 gæs
2670 høns
3390 læs brænde 260 lybske mark
Hertil kom, at bønderne var pålagt at arbejde gratis for lensherren et bestemt antal dage om året. På Bornholm bestod dette arbejde oftest i kørsel for slottet. En del af naturalierne har man formentlig anvendt på slottet, men hovedpartenblev sendt til ærkebispesædet i Skåne.
Varerne blev formentlig afskibet fra en anløbsbro nær borgen. Når man tager i betragtning, at alene afgifterne i korn hvert år udgjorde knap 200 tons, er det ikke overraskende, at Magasinet er den mest dominerende bygning på Hammershus. Bygningen er i 5 etager. I den nederste var der indrettet studestald, mens kor~ net blev opbevaret på de øvre etager.
Den sydlige del af Magasinet var tilsyneladende adskilt fra magasinrummene og har måske haft en forsvarsmæssig funktion. Den skrå sydvæg var nemlig forsynet med skydehuller. I øvrigt er Magasinets ydervæg en del af Ringmuren. I den store stræbepilte på ydervæggen findes øverst et lille rum, hvortil der var adgang fra 3. etage.
Magasi net er ombygget flere gange, men i 1719 brændte det og blev ikke senere genopbygget. I hjørnet mellem Magasinet og Slotsporten findes »Den gamle smørkælder«. Den er forbundet med en anden og nyere smørkælder, der ligger på Ringmurens yderside.
